|
195 km |
Bakker |
Centralmassivets vulkanisme |
14. etape vil føre feltet igennem den østlige del af det gamle krystalline Centralmassiv. Men ikke alle stenene er så gamle: dele af dagens etape fører igennem vulkaner der er unge (for en geolog)! Den krystallinske del af Centralmassivet blev dannet i forbindelse med kollisionen mellem kontinenterne Armorica og Laurasia under den Hercynske bjergkædefoldning for mellem 335 og 300 millioner år siden. Disse krystallinske klippeformationer, mange granitiske, blev dannet ved afkøling af store 
magma-kamre. Magma-kamrene opstod oprindeligt i forbindelse med subduktion af tektoniske plader og kollision af kontinenter. Granitterne blev begravet dybt ned i bjergkæden, som var lige så høj som Himalaya er i dag. Disse granitter kan nu ses på overfladen på grund af mere end 300 millioner års erosion og hævning. Starten og slutningen af 14. etape vil føre hen over rødderne af denne gamle bjergkæde (se Figur).
Ung vulkanisme
Efter næsten 300 millioner år med erosion oplevede området en ny fase med vulkanisme. Forskerne forstår ikke helt hvorfor denne vulkanisme forekom: nogle tror det var associeret med strækning af det centrale Frankrig (som også dannede Rhône-riftzonen), mens andre tror det skyldes opstigning af magma i en ”hot spot”, ligesom der findes under De kanariske Øer, hvilket førte til sidste års vulkanudbrud på La Palma. I allefald var stenene i kappen under skorpen delvist smeltede og den smeltede sten-masse steg op til overfladen som magma. Den magmatiske aktivitet på overfladen af Centralmassivet startede i tidlig Miocæn, for omkring 23 millioner år siden, og fortsatte indtil for nylig – de yngste vulkaner var i udbrud for cirka 3000 år siden. Der er mere end 400 vulkaner i syv overordnede vulkan-provinser, af hvilke Chaîne de Puys er den mest berømte med dens ”Puy de Dôme”, fulgt af Mont Dore, Cézallier, Cantal, Aubrac, Devez og Velay Oriental (se Figur). Puy de Dôme er en opstigning udenfor kategori, hvor ikoner som Coppi, Bahamontes, Gimondi, Van Impe og Zoetemelk har vundet etaper.
Vulkaner i landskabet
Vulkanismen gennem Mio-, Plio- og Pleistocæn var meget variabel i karakter, fra meget eksplosive til rolige, hvilket har resulteret i meget forskelligartede former af vulkanerne som ses i landskabet. 
Eksplosive vulkaner er associeret med viskøs magma (det er for klistret til at flyde særlig meget). Disse viskøse magmaer former stejlere, dome-formede, vulkaner, eller, hvis magmaet bliver blandet med vand, enorme vulkanske eksplosioner danner dybe, runde kratere, kaldet calderaer (ligesom i Tonga sidste vinter). De mere rolige udbrud associeret med mere flydende magma danner mindre stejle vulkaner bygget op af lag af lava og mindre kegler (som i La Palma og på Island). Centralmassivets vulkanske del består således af store Etna-lignende vulkaner (Cantal vulkanen var mindst dobbelt så stor som Etna), vulkanske plateauer, vulkanske domer, mindre kegle-formed strukturer, men også eksplosive calderaer. Halvvejs på etapen passerer feltet igennem Puy en Velay som er bygget på en gammel vulkan. To eroderede vulkanske rygge, (rester af magma-rør) står op i landskabet vest for D103: St Michel de Aiguille med dens kapel på toppen og Rocher Corneille med Notre-Dame de Puy-katedralen. Vil dagens etape blive vundet af en eksplosiv (Mathieu van der Poel, Wout van Aert) eller af en hurtigt-strømmende (Thomas De Gendt, Nans Peters) rytter?
I work on microfossils from the Danish and Norwegian areas. I use them to date million years old rock samples and to interpret the depositional environment of the rock (limnic, shallow marine, deep marine…).
Karen Dybkjær
I am a deep Earth geochemist using the composition of volcanic rocks to understand large-scale tectonic processes that control deep elemental cycles. I am specalised in analysing compositions of very small (<1mg) samples using advanced mass-spectrometry techniques. I analyse magmatic minerals, but also dust in ice-cores, precious archaeological artefacts and/or famous paintings. Check the Geo-TdF-team-2022.
Janne Koornneef