Etape 4 | Troyes - Bar-Sur-Aube / Jurassic æra: En farlig svømmetur

Kvinderne cykler østpå i dag, og rejser dermed fra Kridttiden dybere ind i geologien til Juratiden. En turist i Juratidens nordlige Frankrig for 170 millioner år siden, ville befinde sig i et tropisk badeparadis. Azurblåt hav så langt øjet kunne se, spredte øer med hvide strande og frodig vegetation i horisonten. Fra Vogeserne til Wales stod alt under vand i et lavvandet hav i udkanten af det vældige Tethyshav, der strakte sig sydøstpå, og adskildte kontinenterne Gondwana og Laurasien.

Juratidens farlige hav

Og som man sad der på stranden ved den Luxemborgske golf, med det varme kridtsand kildrende under fødderne, kunne man let have troet at man var på Bahamas. Hængekøje, pina colada og glem ikke solcremen! Men et forfriskende bad i havet, eller bare en padletur i det lave vand ville have været en dårlig idé. Juratidens hav var fyldt med liv, og det var ikke alt sammen lige venligtsindet. Cephalopoderne (blæksprutterne) ammonitterne og belemnitterne, var bidske rovdyr, men ikke som sådan nogen trussel. Derimod var de store havøgler, som for eksempel Ichtyosaurerne, farlige væsener med øjne så store som tallerkner og glatte atletiske kroppe der i høj grad lignede moderne delfiners. Et skoleeksempel på konvergent evolution. Disse strømlinede rovdyr, som befandt sig nær toppen af fødekæden, måtte dog selv være forsigtige. De blev jaget af andre havøgler, Plesiosaurer og Pliosaurer, rendyrkede havmonstre der kunne blive op til 20 meter lange!

Kødspisende Theropoder på land

I denne Jurassic Park var der dejligt varmt. Det er ikke overraskende, eftersom atmosfærens indhold af CO2 var ca. 5 gange højere end i dag: et godt stykke over 2000 ppm. Dette gav gode betingelser for planterne. Ved kysterne af de store landmasser, som for eksempel Vogeserne, skød store skove af sumpcypresser op, og i skovbundene voksede der bregner og beslægtede planter såsom palmebregner og padderokker. Her i nutiden kan vi finde pollen og mikroskopiske sporer fra alle disse plantearter i de sedimenter der blev aflejret i det lavvandede Jurahav.

Udover diverse uhyrlige skællede øgler, i dette tilfælde dinosaurer som de planteædende Sauropoder og de kødædende Theropoder, var disse skove også hjemsted for et varmblodet lille væsen. Det havde fem tæer på hver fod, en spids snude og hår. En Morganucodon. Den var et af de ældste pattedyr, en fjern forfader til en for længst uddød slægt. Der kom dog til at gå 100 millioner endnu før en gigantisk sten fra rummet blev en brat afslutning på monstrenes herredømme.

I work on microfossils from the Danish and Norwegian areas. I use them to date million years old rock samples and to interpret the depositional environment of the rock (limnic, shallow marine, deep marine…).

Karen Dybkjær

I am interested in understanding the evolution of the biosphere in deep time. I focus on major transitions in Earth history. I use a multidisciplinary approach combining paleontology with in- and organic geochemistry. Check the Geo-TdF-team-2022.

Bas van de Schootbrugge