Etape 15 | Rodez – Carcassonne / Genoplad dine batterier på Det sorte bjerg

Dagens etape er overvejende flad, men cykelrytterne krydser en region, som engang var en stor bjergkæde. Feltet starter i Rodez, som delvis er bygget ovenpå krystallinske bjergarter (hovedsageligt granit, gamle magmakamre, sådan nogle som findes under eksplosive vulkaner). Den anden del af Rodez er bygget ovenpå sedimentære bjergarter, som blev aflejret i Perm tiden (299-252 millioner år siden) på toppen af det gamle Centralmassiv. Derfra går Touren gennem sedimenter som blev aflejret i Aquitaine og Carcassonne bassinerne, i lavvandede have og floder i løbet af de sidste 200 millioner år. Mellem disse to bassiner skal cykelrytterne krydse en smal zone kendt som ”Det sorte Bjerg”, hvor man kan se den sydligste rand af Centralmassivet. Dette ”sorte bjerg” gemmer på en ressource som er meget efterspurgt i nutiden. 

Recharge your batteries in the Black Mountain

Centralmassivet og Det sorte Bjerg udgøres af et stort område af klippeformationer som for 320-300 millioner år siden, i forbindelse med den Varisiske bjergkæde foldning og dannelsen af superkontinentet Pangea, blev opvarmet så meget at de begyndte at smelte. Sedimenterne, som i dag udgør Det sorte Bjerg, blev begravet til en dybde på cirka 20 km og blev her opvarmet til over 700 grader og under disse forhold begynder visse mineraler i bjergarten at smelte. Ud af sådan en delvist smeltet stenmasse (som vi kalder migmatit, se 17. etape), dannes granitisk magma, som er fuld af de elementer, som har det laveste smeltepunkt (de såkaldte inkompatible elementer).  Når magmaen efterfølgende afkøles og hærdner, dannes bjergarter med enorme krystaller (sommetider titals centimetre i diameter), kaldet pegmatitter. Disse pegmatitter, som er til stede i Det sorte Bjerg, er beriget med inkompatible elementer, som kan danne mineral-årer.

Litium i hårde bjergarter

Nogle pegmatitter i Det sorte Bjerg indeholder mineraler som er beriget med elementer som vi har brug for til økonomiske formål. Det er tilfældet med Brassac pegmatitten. Den indeholder kvarts, feldspat, muskovit og turmalin, som er almindelige mineraler i pegmatit. Mere specielt er det at denne pegmatit også indeholder lepidolit og elbait. Disse to mineraler har ikke bare sjældne navne som de fleste af os aldrig har hørt om før, de indeholder også et grundstof som er i høj kurs nu om dage: Litium. Når en pegmatit er rig på Litium er den ofte også rig på andre grundstoffer som Niobium, Tantal, Cæsium og Tin. Disse grundstoffer tilhører en gruppe af kritiske elementer defineret af EU-kommisionen. Også andre granitter og pegmatitter i Centralmassivet indeholder Litium-årer, såsom Beauvoir-granitten og Mont d’Ambazac pegmatitten.

Litium og de grønne teknologier

Fund af sådanne årer med sjældne mineraler giver ofte blandede følelser. På den ene side er Litium kritisk for industrien, hvor det anvendes til at styrke keramik og glas, men det er også en vigtig bestanddel i batterier. Den grønne omstilling har derfor øget behovet for litium og for mange andre sjældne grundstoffer som indgår i elektriske apparater, sol-paneler og vindmøller. På den anden side kræver udvindingen af disse mineraler minedrift som kan være skadeligt for det lokale miljø. Sådanne konflikter vil formodentlig kun øges i fremtiden. Cykelrytterne vil bestige Det sorte Bjerg i dag og måske kan de få opladet deres batterier på toppen inden spurten mod Carcassonne!

I work on microfossils from the Danish and Norwegian areas. I use them to date million years old rock samples and to interpret the depositional environment of the rock (limnic, shallow marine, deep marine…).

Karen Dybkjær

I am a metamorphic petrologist and a field geologist. I have training in numerical modeling of geodynamics processes. I love to be outside hammering rocks before preparing them for EPMA analysis. For a few years I have now specialized in the behavior of metal elements during the melting of rocks. Check the Geo-TdF-team-2022.

Alexis Plunder