Etape 8 | Lure – Planche des Belles Filles / Ud af den varme gryde

Den sidste etape på Tour de France Femmes leder feltet til de højeste tinder og gennem de ældste klipper: Devon. Klimaet i Vogeserne, som dengang befandt sig lige syd for ækvator, var i Devon som det er ved det Røde Hav i dag: stegende hedt, med tør luft og sparsom vegetation. På den anden side ville det være meget sikkert: der ville ikke være nogle dyr til at løbe ind under hjulene, ikke flere fluer i øjnene, ingen stikkende myg.

Invasionen af jord

OPå den anden side, næsten ingen skyggende plantevækst. Fordi i Devon var planterne kun lige begyndt deres indtog af landjorden, i følgeskab med enkelte edderkopper eller myriapoder der havde vovet sig op på land for at fortære de ådsler der var skyllet på på stranden. Hvis du var meget heldig, ville du måske falde over et dyr, ikke ulig en krokodille, der lurede i de lave vandhuller og stavrede rundt på fire klodsede labber: forfaderen til alle firlemmede dyr, inklusive os selv, der netop var ved at lære at begå sig på land.

Fiskekrigen

Der var uhyggeligt stille i Devon, man hørte kun vindens fløjten i klitterne. Ingen fuglesang, ingen kvækkende frøer, ingen summende fluer, ikke engang vindens susen i trækronerne. Vores forfader i Devon havde ikke helt regnet ud hvordan man trækker vejret på land, og deres struber var endnu ikke klar til at hyle eller gø. Men hvor jordoverfladen i Devon lignede et rødfarvet Sahara eller Mars’ overflade, var oceanerne ikke så forskellige fra i dag. Hvis du med snorkel havde begivet dig ned i det Devonske hav, ville du have set et mylder af fisk og rev opbygget af koraler og havsvampe. Du kunne have fået den tanke at der var udbrudt krig: fiskene ville have set ud som undervandsbåde, beklædt med tykke panserplader og med foruroligende store kæber med en bidstyrke som en bjørns.

Land med aktive vulkaner

Der var dog noget der var mere foruroligende end de pansrede fisk: I Devon var Vogeserne et område hvor aktive vulkaner sendte rygende varm lava ned i havet og dækkede landjorden med støv og aske. Dette øgede også CO2-niveauet i atmosfæren, hvilket gav anledning til en global opvarmning i Devon. Resultaterne var katastrofale: Store dele af havene blev anoxiske: vandet indeholdt intet, eller kun meget lidt ilt. I lighed med hvad vi forudser der kommer til at ske på Jorden i fremtiden, , fik CO2  , de stigende temperaturer og manglen på ilt revene til at koge og  havorganismerne blev decimeret i en af de største masseudryddelser nogensinde. Det var på tide at komme op af havet og erobre landjorden. Livet på landjorden virker betydeligt lettere i dag, selv om kvinderne der klatrer op at La Planche des Belles Filles i dag måske føler at de kæmper lige så hårdt som deres forfædre i Devon.

I work on microfossils from the Danish and Norwegian areas. I use them to date million years old rock samples and to interpret the depositional environment of the rock (limnic, shallow marine, deep marine…).

Karen Dybkjær

I am a palaeobiologist, so I try to understand evolutionary and ecological processes through the lens of the rocks in which they have been preserved. This is a journey from single crystals under an electron microscope to biodiversity at the scale of entire palaeocontinents. I get to share the joys of this journey with students, which is very rewarding. Check our complete team.

Emilia Jarochowska