Etape 20 | Lacapelle-Marival – Rocamadour / Karst dannelse illustrerer kampen mod uret i evolution

Denne tidskørsel vil føre rytterne enkeltvis hen over et kalkstensplateau hvor erosion for nylig – i geologisk perspektiv (3,5 millioner år siden) – dannede stejle canyons og dermed formede det spændende målområde for dagens etape. De fleste kalkstensklipper der findes i geopark Causses du Quercy blev dannet i havet i Jura-tiden, for mellem 200 og 145 millioner siden – en tid hvorunder det ”Unge Atlanterhav” voksede og ekspanderede.

Kalkstensplateau

Hvis vi drøner videre til for 70 millioner år siden var disse kalksten blevet hævet op over havets overflade og blev nu udsat for erosion og karst-dannelse. På dette tidspunkt var klimaet meget forskelligt fra i dag – det mindede om en tropisk regnskov med floder og voldsom erosion, ikke så forskelligt fra hvad man finder i Sydamerika i dag.

Karst-dannelse og floder

Karst-dannelse er en proces som forekommer almindeligt i kalksten ved at vand opløser mineralerne og i den proces danner sprækker i klippen gennem kemisk forvitring. Disse sprækker udvides til huler og gennem tiden kan sådanne huler (som f.eks. Padirac Chasm, Figur 1) blive forbundne og danne store sammenhængende underjordiske hule-systemer med stalagmitter og endda underjordiske floder. En af disse delvist underjordiske floder er Ouysse-floden. Den udspringer i Lacapelle-Marival (hvor også enkeltstarten begynder), forsvinder under jorden nær Thémines, før den så dukker op på overfladen igen cirka 20 km længere mod nordvest nær Rocamadour (hvor etapen slutter). Heldigvis kan feltet tage en mere direkte rute!

Fossiler og evolution

Karst-landskabstræk, som f.eks. huler, udgør ideelle steder for visse dyr til at finde ly eller gå i dvale. Sommetider har sådanne huleboende dyr været så uheldige at blive fanget i en oversvømmelse og hulerne er med tiden blevet fyldt op med sediment, der har ført til begravelse og bevaring af dyre-rester. Som følge af den lange, kontinuerte karst-dannelse her (i over 70 millioner år), er geoparken berømt for dens fossiler, der viser den evolutionær udvikling igennem mere end 30 millioner års af flagermus, rotter, bjørne og mange andre pattedyr som palæontologerne har udgravet (Figur 2). Den unikke bevaring af fossilerne har givet forskerne en værdifuld indsigt i sådanne begivenheder som den Eocæne-Oligocæne uddøen (for 34 millioner år siden) under hvilken Jorden var udsat for en markant nedkøling, som førte til den første dannelse af det udbredte is-dække på Antarktis.   Ordet ”karst” er opkaldt efter det Slovenske Karst Plateau (”Kras” på slovensk), så de slovenske ryttere burde føle sig hjemme i dag og have en god chance for at vinde!

I work on microfossils from the Danish and Norwegian areas. I use them to date million years old rock samples and to interpret the depositional environment of the rock (limnic, shallow marine, deep marine…).

Karen Dybkjær

I study geodynamics, more specifically the interaction between the mantle and plate tectonic processes on the surface and on a very large scale. As we can not go into the mantle, my computer models are based on data from rocks all around the world that tell the story of plate tectonics. Check the Geo-TdF-team-2022.

Erik van der Wiel