Etape 13 | Le Bourg d'Oisans - Saint-Étienne / Messinske salinitetskrise

Etapen fra Bourg d’Oisans til Saint Etienne fører feltet fra alpernes forland til det krystalline Centralmassiv og krydser dermed Rhône-dalen. Den nuværende Rhône-dal vil nok ikke imponere cykelrytterne, men det ville have været meget anderledes i den geologiske fortid. Rhône-dalen ligger i alpernes forland og modtager vand og sedimenter fra både Alperne og Centralmassivet. Ved første øjekast gør dette Rhône-floden til en flod ligesom så mange andre, den udspringer i en bjergkæde og fører sedimenter til det nærmeste hav – i dette tilfælde Middelhavet. Men Rhône-floden har gennemgået en meget spetakulær geologisk udvikling i (set med en geologs briller) nyere tid – gennem de sidste 6 millioner år, hvilket førte til en jord-overflade der er ret populær blandt vin-elskere!

Ideal-profilet for en flod

Floder som Rhône-floden opstår typisk fra et netværk af strømme og bække i bjergrige egne, som løber sammen og til sidst danner en stor flod, som løber ud i havet. I denne proces forsøger floden at udvikle et såkaldt ”ideal-profil” som lidt ligner et kæmpe skihop: tæt ved kilden løber floden stejlt nedad og skærer sig ned i underlaget. Længere nede ad flodløbet aftager hældningen, floden løber langsommere, bliver bredere og bliver til en flettet flod fuld af sten og dernæst til en meandrerende flod som langsomt flyder gennem det flade land for til sidst at nå flod-deltaet (Figur). Hvis underlaget ikke er stejlt nok, vil floden skære ned i underlaget for at øge hældningen af profilet. Hvis underlaget er for stejlt, vil floden aflejre sedimenter for at gøre det mindre stejlt. Ændringer i hav-niveau, hvor floden munder ud i havet, vil have stor effekt på hele floden: hvis hav-niveauet stiger, vil flod-udmundingen rykke ind i landet og det gamle underlag vil blive for stejlt. Floden vil derfor reagere ved at aflejre sand og ler på land. Men hvis hav-niveauet falder, vil floden reagere ved at skære sig ned i underlaget.

Messinske salinitetskrise - Udtørringen af Middelhavet

Ideal-profilet af Rhône-floden er påvirket af hav-niveau ændringer i Middelhavet. Middelhavet ligger mange steder ovenpå ocean-skorpe, og disse steder kan hav-dybden nå op på 4-5 km eller mere. Men forbindelsen til Atlanterhavet – Gibraltar Strædet - er meget smalt og udgør en flaskehals. For cirka 5,5 millioner år siden, i Messinien-tidsintervallet, førte tektoniske bevægelser mellem Marocco og Spanien til at forbindelsen imellem Middelhavet og verdenshavene blev lukket. Fordi floderne der førte vand til Middelhavet, som Rhône-floden og Nilen, ikke tilfører nok vand til at balancere den vandmængde der forsvinder på grund af fordampning, begyndte vandstanden i Middelhavet at falde. Denne proces foregår i dag i Det døde Hav, hvor nutidens hav-niveau ligger 427 m under det globale hav-niveau(!) og hvor saliniteten er meget høj.  Hav-niveauet i Middelhavet i Messinien faldt og faldt, og tykke lagpakker af gips og stensalt blev aflejret. Denne periode kendes som den messinske salinitetskrise og da aflejringerne herfra senere er blevet hævet op af tektoniske processer, kan de ses i bjergene i flere af de lande der omgiver Middelhavet, som Grækenland, Italien og Spanien (se foto). Mange geologer mener at hav-niveauet i Middelhavet faldt en kilometer eller mere (se videoer).

Rhônes Grand Canyon

Rhône-floden og dens bifloder, som Ardèche, responderede på dette ekstreme hav-niveau fald ved at skære ned i underlaget og danne en ”Grand Canyon”, der blev mere end 500 m dyb. Set i geologisk perspektiv gik dette meget hurtigt, indenfor 100.000 år. For cirka 5,3 millioner år siden åbnedes nutidens Gibraltar Stræde og fyldte Middelhavet op med vand igen (se videoerne). Den dybt nedskårne Rhône-dal blev fyldt med havvand, og i de millioner år der fulgte blev denne canyon fyldt op med grus, rigt på kvarts, fra Alperne og Centralmassivet via Rhône-floden. Disse kvarts-rige grus-aflejringer udgør den fertile undergrund for dyrkningen af druer som Châteauneuf-du-Pape! Hvis Tour de France var blevet afholdt under den messinske salinitetskrise, ville dagens etape have være væsentligt mere bjergrig!

I work on microfossils from the Danish and Norwegian areas. I use them to date million years old rock samples and to interpret the depositional environment of the rock (limnic, shallow marine, deep marine…).

Karen Dybkjær

I am a geologist and I study plate tectonics and the driving mechanisms in the Earth’s mantle, mountain building processes, and the geography of the geological past. I enjoy geological fieldworks all over the world, and translating the results to science and a broad public.
Check the TdF-team for more info.

Douwe van Hinsbergen