|
199 km |
Hills |
Danian |
Størstedelen af det mere end 12 km tykke lag af sedimentære bjergarter, der udgør den danske undergrund, kan kun nås ved dybe boringer. Men sedimentære bjergarter, der er dannet indenfor de sidste ~100 millioner år, kan af og til også ses på den danske jordoverflade. Det geologiske kort over Danmark (se nedenstående figur), hvorpå de 'unge' sedimenter og jordarter blev dannet over de sidste million år eller deromkring ikke er vist, afslører, at de sedimentære bjergarter, der er tæt på overfladen i Danmark, bliver yngre i retningen fra nord og øst mod sydvest. På disse geologiske kort ses der et bredt bånd der markerer 'Danien'-alderen. Og Danien rummer en særlig historie.
Dinosaurernes udryddelse
Den geologiske tidsskala er opdelt i intervaller baseret på fossiler. Hvert interval har en kombination af fossiler, der kun fandtes i den periode, og som gør det muligt at datere sedimentære bjergarter. 'Danien' er opkaldt efter Danmark og er det første tidsinterval i Kænozoikum. Kænozoikum omfatter tidsperioden fra ca. 66 millioner år siden til i dag. Kalkstenene fra Danienalderen ligger overpå kalkstenene fra den yngste Kridttid, kendt som ’Maastrichtien', opkaldt efter byen Maastricht i det sydlige Holland. Overgangen fra Maastrichtien til Danien for 66 millioner år siden var en af de største ændringer i livets historie: Chicxulub-meteoritten slog ned i Den Mexicanske Golf og dinosaurerne blev udryddet .
I dagens etape starter cykkelrytterne i Kridttiden, dengang hvor Mosasaurus, Tyrannosaurus Rex, and Triceratops, men også ammonitter dominerede Jorden. I løbet af dagens rute kommer de gennem den katastrofale maseuddøden til den golde, næsten ubeboegelige verden som var den tidlige Danienalder. Chicxulub meteorittens nedslag, blev følgt af en “nedslagsvinter’. Denne periode var mørk og kold, planter havde det svært ved at vokse og 75% af alt liv uddøde. I den samme periode, dog ikke relateret til meteoritten, var der enorme vulkanudbrud der dækkede 20% af Indien under et tykt lag af lava. Dette har ikke gjort livet på Jorden lettere. Dinosaurerne overlevede ikke dette helvede på jord, men fra deres efterkommere opstod fuglene. Og pattedyrere så deres mulighed og begyndte deres storhedstid.
Danmarks hvide klipper
Denne katastrofe fra millioner år siden studeres indgående i klipperne ved den danske kyst, ikke langt fra starten af dagens etape. Stevns Klints hvide klipper (se figur) rummer den berømte overgang fra kalksten, der er rige på fossiler, til et tyndt lerlag rigt på metallet iridium der er sjældent på jorden, men hyppigt forekommer i meteoritter, og som er kendt over hele kloden som en rest efter meteoritnedslag. Derefter følger lag af kalksten der er fattige på fossiler både i antal og mangfoldighed.
I disse dage bliver Danian studeret nøje for at lære, hvordan livet kommer sig efter en katastrofe ... fordi menneskehedens indflydelse på jorden truer med at forårsage endnu en.
I study past climate changes in the North Atlantic region. In my research I am using either microfossils (such as dinocysts - remnants of marine protists, comprising an important group of the phytoplankton), or molecular fossils (such as membrane lipids). Changes in both micro- and molecular fossil communities can tell us a lot about the past climate and environmental changes.
Kasia K. Śliwińska
I am a geologist and I study plate tectonics and the driving mechanisms in the Earth’s mantle, mountain building processes, and the geography of the geological past. I enjoy geological fieldworks all over the world, and translating the results to science and to a broad public. Read more about Douwe.
Douwe van Hinsbergen