Etape 8 | Dole - Lausanne / Frankrigs yngste bjergkæde


 186.5 km

 

 Bjerge

 

 Frankrigs yngste bjergkæde

 

Efter Vogesernes krystallinske massiv og oldgamle vulkaner, krydser feltet Frankrigs yngste bjergkæde i dag: Jurabjergene. I Jurabjergene vil feltet være omgivet af hvide kalksten, skjult under den frodige vegetation. Disse kalksten blev aflejret i et lavvandet hav, ligesom i Paris-bassinet mod nordvest og i Aquitaine-bassinet i landets sydvestlige del. En stor del af disse kalksten kan dateres til…Juratiden, som er opkaldt efter Jurabjergene. Juratiden var ammonitternes storhedstid, for mellem 201 og 145 millioner år siden.

 

 

En isoleret bjergkæde?

Men hvordan går det til at disse Jurasten er synlige på overfladen? Vi er tæt på Alperne, og Alpernes forlande er dækket af tykke lag af materiale fra bjergene. Hvorfor er det samme ikke sket  ved Jurabjergene? Svaret ligger lige under overfladen. Jurabjergene har form som en halvmåne og ligger parallelt med de nordvestlige Alper, men adskilles fra disse af en bred dal i Schweiz hvor man finder Genevesøen og Neuchâtelsøen. I denne dal ligger der en masse materiale fra Alperne – Denne formation, kaldet ’Molasse’, er hovedsageligt blevet aflejret i løbet af de sidste 25 millioner år. Molassen har dækket sedimenterne fra Jurabjergene, men for mellem 20 og 7 millioner år siden blev lagene af kalksten og overliggende sediment både klemt, forkortet, foldet og fremstødt. Helt af sig selv?

 

Alpernes lillebror

Nej, ikke helt af sig selv. Alpernes foldebælte blev dannet fordi Europa var ved at dykke ned under den Afrikanske plade – mere om dette senere under Touren. I den forbindelse blev den Europæiske plades stenlag skrabet af og stablet op, ligesom i Ardennerne 250 millioner år tidligere, og denne proces dannede Alperne. De nordlige og vestlige sten i Alperne var de yngste der blev tilføjet, på bunden af bunken (foldebælter vokser fra bunden af). Mod nordvest blev Europas sedimentlag aflejret på et tykt lag af ’evaporitter’ (stensalt og gips der blev dannet ved inddampning af havvand) fra Trias. Disse evaporitter blev dannet for omkring 220 millioner år siden, i et lavvandet hav under Pangeas ørkenklima. Stensalt og gips er ret svage materialer. Så da de lag af kalksten der lå ovenpå gipsen blev skubbet ned under Alperne, begyndte evaporitterne at glide, som på en bananskræl. Kalkstenene ovenpå evaporitterne blev del af Alperne, hvorimod pladen under evaporitterne forblev en del af Europa og bevægede sig ned under Alperne. Det skete under dalen mellem Jurabjergene og Alperne. Men mod nordvest, der hvor gipslaget var tyndere eller stærkere, kunne kalkstenene ikke glide, men blev forkortet, foldet og fremstødt: Jurabjergene. Tilsammen blev Jurabjergene forkortet med omkring 30 kilometer, hvilket gav nul ved de nordlige og sydlige spidser.

 

Laboratoriemodeller

For at illustrere hvordan denne ’løsrivelsesproces’ fungerer på en svag flade, og hvordan én proces kan producere to bjergkæder, har vi bygget en model af processen i ’Tectonics’-laboratoriet i Utrecht (TecLab) – i anledning af GeoTdF! I klippet nedenfor kan du se hvordan der blev bygget en model der, lag for lag, repræsenterer kalkstenene og de andre sedimenter i Jurabjergene. Du kan også se hvordan forkortelsen af disse lag kan danne to foldebælter der adskilles af en dal. Feltets ikke-klatrere ville sikkert hellere køre dagens etape i vores sandkassemodel!

   


 
Douwe van Hinsbergen - professor Universiteit van Utrecht

I study past climate changes in the North Atlantic region. In my research I am using either microfossils (such as dinocysts - remnants of marine protists, comprising an important group of the phytoplankton), or molecular fossils (such as membrane lipids). Changes in both micro- and molecular fossil communities can tell us a lot about the past climate and environmental changes.

Kasia K. Śliwińska
 
Sjaak van Meulebrouck - Geophysics student; Tectonics Laboratory assistant at Utrecht University, the Netherlands

I am a geophysics student who likes to be outside and to be physically active. I aim to use knowledge of geophysical tools to investigate shallow-subsurface structures, especially those with immediate societal or technological relevance. In the Tectonics Laboratory, we study plate tectonic processes such as mountain building or earthquakes. Check the Geo-TdF team.

Sjaak van Meulebrouck
 
Ernst Willingshofer - Associate Professor at Utrecht University, head of tectonic laboratory (TecLab), the Netherlands

As geologist I investigate processes that lead to deformation of the Earth’s crust and lithosphere leading to the formation of mountain belts or sedimentary basins. I do that by describing geological structures through field observations and by explaining these observations through building and running physical scale models.

Ernst Willingshofer
 
Douwe van Hinsbergen - Professor at Utrecht University, the Netherlands

I am a geologist and I study plate tectonics and the driving mechanisms in the Earth’s mantle, mountain building processes, and the geography of the geological past. I enjoy geological fieldworks all over the world, and translating the results to science and a broad public.

Douwe van Hinsbergen