Etape 17 | Saint Gaudens - Peyragudes / En tur i jordens smeltede skorpe

Denne bjerg-etape fører rytterne gennem den centrale del af Pyrenæerne.

Unge klipper i Pyrenæernes forbjerge

I et øst-vest snit kalder vi det Central Pyrenæerne, i et nord-syd snit kalder vi området for Aksial Zonen. Det er også i dette område man finder de højeste bjergtoppe, over 3000 m. Cykelrytterne kører mod vest fra Saint-Gaudens langs grænsen imellem Pyrenæernes forbjerge (over 100 millioner år gamle formationer) i syd og de yngre erosions-produkter (som stadig aflejres) fra de højeste dele af Pyrenæerne mod nord. Efter cirka 40 km drejer ruten mod syd og cykelrytterne kører gennem endnu ældre bjergarter.

Ind i ældre og varmere dele af Pyrenæerne

Efter Arreau kører rytterne mod vest i en halvcirkel som bringer dem tæt på Néovielle-granitten, et meget stort, 300 millioner år gammelt, magma-kammer. Den sidste del af etapen omfatter flere stigninger op gennem endnu ældre sedimenter tilhørende Axial Zonen på ruten mod Peyragudes. Denne del af Pyrenæerne viser spetakulære evidenser for to bjergkæde-dannende cyklusser: Den Hercynske bjergkædefoldning for omkring 300 millioner år siden da superkontinentet Pangea blev dannet, og den yngre og nutidige Alpine bjergkæde-dannelse, som bedst ses i Gavarnie området. I løbet af den Hercynske bjergkædefoldning blev gamle sedimenter, som hovedsageligt stammede fra erosion af det sydlige kontinent Gondwana, ført ned på 10-20 km´s dybde, hvor de blev opvarmet til temperaturer imellem 300 og 700 grader. Bjergarterne ændrede udseende (metamorfose) og forskellige mineraler blev dannet, som kan ses med det blotte øje, for eksempel andalusit, staurolit og sillimanit.

Opsmeltning af de dybeste dele af Pyrenæerne

AUnder de højeste temperaturer undergår bjergarterne en speciel proces, som vi kalder ”partiel (delvis) opsmeltning”. Det har været kendt siden bronzealderen at bjergarter ikke smelter helt. I stedet er der nogle metaller og mineraler som smelter ved lavere temperaturer end andre. For eksempel smelter tin og bly ved meget lavere temperaturer end kobber. Udover disse metaller (eller metal-sulfider), er de fleste mineraler silikater. Nogle kombinationer af silikat-mineraler smelter ved 650-700 grader. Hvis en sådan masse af partielt opsmeltet materiale bevæger sig opad kan den danne større granit- (eller granodiorit-) legemer, som vi ser det overalt i Pyrenæerne. Mineraler med højere smelte-punkter bliver tilbage i grundmassen, hvilken vi kalder ”restit”. I mange tilfælde forbliver noget af smelten tilbage og klippe-formationerne udviser så lag eller områder med både restit og smelte. Denne type bjergart kalder vi en ”migmatit”. Nogle af de bedste områder for at se denne bjergart er i Gavarnie og i nogle af dalene syd for mållinien - og i smukt polerede køkkenbordplader!

I work on microfossils from the Danish and Norwegian areas. I use them to date million years old rock samples and to interpret the depositional environment of the rock (limnic, shallow marine, deep marine…).

Karen Dybkjær

I am a geologist who specializes in high-temperature processes in the deep continental crust. My motto in research and teaching is that knowing the history of our planet will help making reasonable predictions about our future. Main professional passions are fieldwork, microscopy of rocks, and teaching. Check the Geo-TdF-team-2022.

Leo Kriegsman