Etape 7 | Sélestat – Le Markstein / Superkontinenterne samler sig

Mens rytterne i dag er på vej op af Vogeserne, befinder de sig en tid med geologisk kaos. Stenene langs med etapen har deltaget i sidste akt af skabelsen af superkontinentet Pangæa: vi cykler hen over kollisionszonen mellem klipper fra megakontinentet Gondwanaland, og det Euramerikanske kontinent mod nord. Kollisionen resulterede i dannelsen af bjergkæden hvis ar vi nu kan se som Ardennerne og Vogeserne, men som findes over hele kloden, inklusive for eksempel Appalacherne i Amerika eller de nordvestlige af Marokko. Stenene som Tour de Frances Femmes kører forbi i dag befandt sig syd for ækvator og blev dannet i Kultiden (360 til 300 millioner år siden). Havniveauet var højere, men klimaet var ikke væsentlig anderledes end i dag, med høje temperaturer ved ækvator og poler der var dækket af is.

Kulholdige regnskove: verdens største kulforekomster

Eftersom klimaet var mere eller mindre som det er i dag, er det nok ikke overraske dig at høre at Kultidens Tour-cyklist ville oplevet et miljø i Vogeserne i stil med nutidens Brasilien. Kultidens ækvatoriale regioner manglede ikke vand, og kontinenterne var dækket af sumpe og frodige regnskove, hvor planter, for eksempel bregner, kunne vokse sig op til 40 meter høje. Men Kultidens regnskove var de første af deres slags: i tidligere tider var planterne netop blevet udviklet og der var ikke mange af dem. På grund af den frodige plantevækst steg iltniveauet fra de omkring 20% som vi har i dag, til mere end 30%. Derfor kunne insekterne vokse sig uhyggeligt store, på størrelse med nutidens fugle. Disse planter varmer stadig den moderne verden, på mere end én måde. De blev til enorme aflejringer af tørv, som senere blev til verdens største og ældste kulaflejringer. Kultiden er opkaldt efter disse aflejringer. Man driver stadig minedrift på dem, i Ruhr-distriktet i Tyskland og i Pennsylvanien i USA, for at opvarme husene og, gennem CO2 udslip, vores planet.

Stejlt terræn

Så se dig om i dag og forestil dig hvordan det var at leve for 300 millioner år siden. Sumpene og regnskovene på kanten af de store bjergkæder ville have været et fantastisk syn. Du ville starte etapen med en svedig cykeltur i Brasiliens Amazonas, i en fugtig og grøn verden. I vandhullerne ville du se amfibier på størrelse med krokodiller, eller med sjove hammerlignende hoveder, pansrede fisk, tidlige hajer over 6 meter i længden, og havskorpioner der lignede dolkhaler. I etapens anden halvdel, ville du stige op ad Vogeserne, den gamle og nu eroderede Hercyniske bjergkæde. Men i Kultiden ville opstigningen være længere, stejlere og derudover fyldt med aktive vulkaner: Du ville stige op fra Amazonas til Andesbjergene i Peru og Colombien. Vi ser frem til en varm, våd og spændende etape!

I work on microfossils from the Danish and Norwegian areas. I use them to date million years old rock samples and to interpret the depositional environment of the rock (limnic, shallow marine, deep marine…).

Karen Dybkjær

I study geodynamics, more specifically the interaction between the mantle and plate tectonic processes on the surface and on a very large scale. As we can not go into the mantle, my computer models are based on data from rocks all around the world that tell the story of plate tectonics. Check our complete team.

Erik van der Wiel