133 km |
Bakker |
Kridttidens |
Efter to dages ridt mellem sten fra Kænozoikum – tiden efter det meteornedslag der udryddede de ikke-flyvende dinosaurer – kører feltet gennem en del af Paris-basinnet hvor Kridttidens sten er blotlagt.
Kalksten dannet af mikroskopisk små organismer
Ved afslutningen på dinosaurernes tidsalder (ved Kridttidens afslutning), var store dele af Nordvesteuropa dækket af hav. Over hele kloden var klimaet meget varmere end i dag, og fordi der ikke var is på polerne, var havniveauet mindst hundrede meter højere end det er nu. På bunden af dette varme Kridttidshav blev der dannet kalksten som, hvis man ser på dem i et mikroskop, består af bittesmå skaller, skæl og skeletter fra mikroorganismer.
Kæmpe firben på 15m i kridthavet
Kridttidshavet var specielt på mange måder. Mens dinosaurerne vandrede rundt på landjorden, jagede mosasaurerne i Kridttidens have. Også nær Reims har man fundet spor efter mosasaurerne, i form af løse tænder. Heldigvis har vi mere komplette fossiler fra andre områder, der kan fortælle os hvordan mosasaurerne så ud: de var gigantiske havøgler, nogle var mere end 15 meter lange. De navigerede med luffer og brugte deres lange muskuløse haler til fremdrift. Dengang var de toppen af havets fødekæde. Men det meteornedslag som udryddede dinosaurerne på landjorden og bragte Kridttiden til en brat afslutning, udslettede også de havlevende mosasaurer.
De jordarter der blev dannet på Kridttidens kalkstensrige undergrund danner i dag en frugtbar grobund for champagnedruer. Boblerne til dagens vinder har således deres udspring i den sprudlende Kridttid.
I study past climate changes in the North Atlantic region. In my research I am using either microfossils (such as dinocysts - remnants of marine protists, comprising an important group of the phytoplankton), or molecular fossils (such as membrane lipids). Changes in both micro- and molecular fossil communities can tell us a lot about the past climate and environmental changes.
Kasia K. Śliwińska
In the past two decades, Anne worked extensively in the Middle East, on dinosaurs from Oman, and dinosaur tracks from Yemen, and in Angola, where the PaleoAngola Project resulted in the discovery of a new dinosaur Angolatitan, and multiple new mosasaurs, including Prognathodon kianda. Check the Geo-TdF-team-2022.
Anne Schulp