|
176 km |
Bjerge |
Vogeserne en del af Ildringen |
I år vender Tour de France tilbage til Vogeserne, et af de primære krystallinske massiver i Frankrig. Disse massiver udgjorde den øvre del af Armorica, over den subduktionszone der lukkede det Rheiske Ocean og førte til dannelsen af Ardennerne, for mellem 335 og 300 millioner år siden (se gårsdagens blog). Mens oceanpladen undergik subduktion befandt Vogesermassivet sig over en neddykkende oceanbundsplade, eller en ’flap’ som vi kalder det. Den type områder er kendt for vulkanisme, ligesom ved nutidens ildring i Stillehavet.
Ildring: Hvorledes subduktion danner vulkaner
OOceanbundsplade dannes ved midthavsrygge, hvor to plader glider fra hinanden og Jordens kappe stiger op, delvist smelter (omkring 20%), og smeltematerialet stiger opad for at udfylde tomrummet mellem pladerne og danne ny bundplade. Under denne proces får magmaen kontakt med havvand som indfanges i mineralerne i den nydannede skorpe. I løbet af pladens levetid dannes der også vandholdige sedimenter på havbunden over oceanbundspladen. Men med tiden får oceanbundspladen en højere vægtfylde end den underliggende kappe, og før eller siden synker den tilbage ned i kappen - denne proces kaldes subduktion. Mens oceanbundspladens sedimenter og magmasten er på vej ned i kappen, omdannes de til tungere mineraler, og det vand de indeholder frigives til kappen (i en proces der kaldes ’dehydrering’) over den neddykkende ’flap’.
Når dette sker, på 100 kilometers dybde eller mere, fører vandet til en (delvis) afsmeltning af kappen over flappen. Det sidste vand afgives på 150 kilometers dybde, og derfor dannes magmaen i en smal zone, der hvor den neddykkende flap befinder sig på mellem 100 til 150 kilometers dybde. Denne magma stiger op og danner store magmakamre i de øvre dele af pladen (såkaldte plutoner, med en diameter på 1-10 kilometer. En samling af mange plutoner danner en batholith der kan have en størrelse på flere hundrede kilometer) og en række vulkaner. Disse vulkaner kaldes en ’vulkanbue’, og kan oftest findes omkring 150-300 kilometer (alt efter den vinkel hvorved den neddykkende flap bevæger sig ned i kappen) fra en subduktionsgrav, på den øvre del af pladen. Hvis du tager et atlas og kigger på vulkanerne omkring Stillehavet eller de Små Antiller, vil du opdage at denne tommelfingerregel fungerer ret godt.
Ligesom Andesbjergene
TVogeserne er del af sådan en batholith, med en masse plutoner der er 350-330 millioner år gamle. En stor del af Vogeserne indeholder krystalliserede magmakamre, hvis langsomme nedkøling, 
gjorde at der kunne dannes store (cm-store) krystaller, der sammen dannede granitter. Vogesernes berømte “Ballons” ligger i disse granitter. Derimod findes Planche de Belles Filles i vulkanske sten: de vulkaner der dannede ‘Ildringen’ da oceanbundspladen undergik subduktion, før Avalonia kolliderede og Ardennerne blev dannet. Vulkaner og plutoner er en vigtig kilde til metalmalm, og der har foregået minedrift i Vogeserne siden Bronzealderen! (Figur). Plutoner og vulkaner som i Vogeserne er velkendte fra områder med lignende geologiske forhold, som for eksempel det sydlige Tibet (se gårsdagens blog) og er ved at blive dannet den dag i dag i Andesbjergene! De Colombiske og Ækvadorianske ryttere kan føle sig hjemme under denne etape!
I study past climate changes in the North Atlantic region. In my research I am using either microfossils (such as dinocysts - remnants of marine protists, comprising an important group of the phytoplankton), or molecular fossils (such as membrane lipids). Changes in both micro- and molecular fossil communities can tell us a lot about the past climate and environmental changes.
Kasia K. Śliwińska
I am a geologist and I study plate tectonics and the driving mechanisms in the Earth’s mantle, mountain building processes, and the geography of the geological past. I enjoy geological fieldworks all over the world, and translating the results to science and to a broad public. Read more about Douwe.
Douwe van Hinsbergen