Etape 1 | Paris - Paris / Varm Eocæn, escargot til middag

Dagens etape bringer feltet henover Champs-Èlysées, gennem Paris. På denne tur, som går fra midten til kanten af Paris-basinnet, ankommer vi til Eocæn (for 56 til 33.7 millioner år siden). I Eocæn var det så varmt at havniveauet var 60 meter højere end det er i dag. Hvorfor nu det? På grund af det varme klima var der ikke is ved polerne: alt det vand der i vores tid er bundet i polernes iskapper var havvand i Eocæn. Dengang var Paris-basinnet derfor et lavvandet indlandshav. Lidt ligesom Nordsøen, med en åbning til havet mod nordøst. De ældste dele af Eocæn er kendetegnet ved at klimaet blev opvarmet til rekordhøjder. Den varmeste periode var for 50 millioner år siden. Dengang voksede der både palmer samt macadamia- og baobabtræer på Antarktis’ kyster. Der gik flodheste omkring på landmasserne omkring Nordpolen og der var skoldende hedt ved ækvator. I Paris-basinnet var der varmt, men også vådt. Den voldsomme regn førte store mængder sediment ned i basinnet via floderne. Af og til blev basinnet helt fyldt op af alt det sediment som floderne bragte med sig.

Eocæn blev første gang defineret som en geologisk epoke i Paris-basinnet

Navnet ”Eocæn” stammer fra oldgræsk og betyder noget i retning af ”Nyt morgengry”. Betegnelsen blev første gang brugt i 1833 af (geologi)helten Charles Lyell (1797-1875) som var den der opdelte Tertiær (en lang geologisk tidsperiode) i Eocæn, Miocæn og Pliocæn. Det gjorde han ud fra graden af lighed mellem moderne bløddyr og bestemte bløddyrsfossiler (cochlea) i klippelagene i dette bassin. Han bemærkede at des ældre klippelaget var, des færre var der af de nulevende arter i klippelaget. Faktisk bruges Lyells underinddelinger stadig af geologer den dag i dag.

Eocæn kan yderligere underinddeles i kortere tidsperioder, hver med deres egne fossiler. Den periode af Eocæn der er blotlagt i Paris, i form af de hvide kalksten som byen blev bygget på, er opkaldt efter Paris: Lutetium. De fossile ’snegle’ der kan findes i Paris’ Lutetium var op til en halv meter lange! Disse dyr var uden tvivl exceptionelt langsommelige. Dagens ryttere vil give anledning til en hel del mere fanfare end Paris’ indbyggere gjorde i Lutetium.

Man kan læse lidt mere om den danske Eocæn. 

I study past climate changes in the North Atlantic region. In my research I am using either microfossils (such as dinocysts - remnants of marine protists, comprising an important group of the phytoplankton), or molecular fossils (such as membrane lipids). Changes in both micro- and molecular fossil communities can tell us a lot about the past climate and environmental changes.

Kasia K. Śliwińska

I study climate and ocean conditions on and around Antarctica, during the Earths most recent 100 million years. Specifically, I study sediment cores to reconstruct the onset and development of the Antarctic circumpolar current around, and the ice sheet on Antarctica. Check the Geo-TdF-team-2022.

Peter Bijl