Etape 12 | Briançon – Alpe d’Huez / Bøj dig eller gå i stykker på Alpe d’Huez

I dag er det den sidste etape gennem Alperne og der bliver gang i den på flankerne af Galibier, Croix de Fer and Alpe d´Huez. Rytterne starter turen i de alpinske napper, som stammer fra Valais Oceanet og Briançonnais mikrokontinentet (se 9. og 11. etape) og kører så igennem Europas deformerede margin, som også omfatter de Croix de Fer og Alpe d’Huez. Gennem etapen vil feltet passere bjergarter som har undergået to forskellige forvandlingsmekanismer hvor igennem bjergarter kan deformeres, på millimeter-skala eller på en skala der omfatter hele bjergkæder: Klippeformationerne langs ruten er nogle steder brækket over – for eksempel hvor ”napperne” er blevet skubbet (forkastet) op over hinanden (se etape 9), hvor dele af jordskorpen er gledet fra hinanden og der derved er opstået normal forkastninger eller hvor tektoniske plader er har gnedet mod hinanden (strik-slip forkastninger) . Sådanne deformationer kendes som ”brittle deformation” og forekommer når den mekaniske spænding i en bjergartsmasse overstiger klippens sammenhængskraft: så vil der ske et brud. Når grundfjeld sprækker op og pludselig bevæger sig, kan der opstå jordskælv. 

Klippeformationer kan dog også foldes og danne smukke mønstre i såvel centimeter skala som i kilometer skala. Dette kendes som duktil deformation og sker når trykket på en klippeformation bliver så stort at den bliver plastisk, som modellervoks. Duktil deformation sker gradvis, fører ikke til jordskælv, og er den mest almindelige form for deformation i Jordens kappe. Men på overfladen - afhængigt af bjergartens egenskaber og størrelsen på forskydningen - kan klippeformationer blive udsat for begge typer af deformation. Og det er hvad der er sket langs dagens etape.

Galibier – en enorm fold over en forkastning

Bjerget Galibier er en del af Briançonnais nappen, den tykke skive af klippe der opstod fra mikrokontinentet (se etape 9) og som blev begravet på stor dybde (etape 11). Denne nappe er adskilt af forkastninger fra de underliggende og overliggende enheder, men internt er den blevet foldet i enorme, fladt-liggende folder. På skitsen i Figuren kan du se hvor Col de Galibier er placeret i disse store flade folder. Alperne er kendt for sådanne strukturer, som illustrerer de enorme kræfter der er på spil når kontinenter kolliderer. Den type deformation kræver at kilometer-tykke klippeformationer opfører sig som modellervoks for at danne disse titals-kilometer tykke deformationszoner.

Folderne på Alpe d’Huez

Den berømte Alpe d’Huez er formodentligt den bedst kendte bjergtop i Tour de France, en af de mest heroiske opstigninger i hele løbet. Det billede af Alpe d’Huez, som er vist her, har du måske ikke set før. Den franske geolog Thierry Dumont og hans kolleger viste at Alpe d’Huez er en del af en kæmpe fold, som er større end hele bjerget. Klippeformationer af tidlig jurassisk alder – aflejret samtidigt med dem vi så i Jura-bjergene – er foldet lodret op langs det meste af ruten. Og denne fold er ikke en simpel fold: de franske geologers detaljerede opmålinger har vist at der er foregået mindst 4 faser af foldning og i 4 forskellige retninger. Klippeformationen ligner et badehåndklæde, som er blevet smidt hen i et hjørne efter brug. Sammenlignet med hele den alpine bjergkæde, er folden i Alpe d’Huez bare en lille detalje, men det er også en detalje at den hurtigste rytter på flanken af Alpe d’Huez  (Marco Pantani) brugte næsten 37 minutter til at bestige det. Og da var han kun halvvejs over folden! Lad os se hvad dagens opstigning vil bringe – hvem vil folde sammen, hvem vil gå i stykker og hvem vil bøje uden at brække?

I work on microfossils from the Danish and Norwegian areas. I use them to date million years old rock samples and to interpret the depositional environment of the rock (limnic, shallow marine, deep marine…).

Karen Dybkjær

I am a geoscientist specializing in paleomagnetism, geochronology, and stratigraphy. I develop palaeogeographic, paleoenvironmental, and paleolandscape reconstructions. My current projects focus on: - ocean and marine connectivity, the evolution of ocean passages and sea-straits; - connectivity-driven environmental changes, in deep oceans and epicontinental seas; - landlocked basins - paleoenvironmental evolution and reconnections with the global ocean.

Dan Palcu

I am a geologist and I study plate tectonics and the driving mechanisms in the Earth’s mantle, mountain building processes, and the geography of the geological past. I enjoy geological fieldworks all over the world, and translating the results to science and a broad public.

Douwe van Hinsbergen