Etape 11 | Albertville - Col du Granon / En cykeltur igennem en tidligere subduktionszone

En stejl stigning i Alperne, eller dybt dyk under jordskorpen?

Dagens cykeltur er begge dele! Følg med cykelrytterne mens de kører igennem hvad der engang var randen af Europe, hen over en kollisionszone hvor fragmenter af oceanisk skorpe ligger som vragrester, og dernæst fortsætter igennem et terræn af bjergarter, der blev trukket dybt ned i Jordens indre for 45 millioner år siden, for så senere at komme op til overfladen igen. Bjergarter som disse udgør store dele af den fantastiske topografi i Alperne. For at se disse tidligere dybt begravede bjergarter, skal hovedfeltet kæmpe sig igennem en serie stejle bakker, der ender i cirka 2600 m´s højde ved Souvenir Henri Desgrange. Efter cirka 2/3 af dagens rute ligger denne bjergtop på grænsen imellem de franske provinser Sovoie and Hautes-Alpes og udgør hjertet af de franske Alper. Dagens opstigning er en lille pris at betale for at nå de sjældne klippeformationer, der blev dannet 70 km under Jordens overflade.

Jorden er en trykkoger og bjergarter er ingredienserne

Når cykelrytterne har overstået de første cirka 45 km af dagens 149 km, ankommer feltet til foden af alperne. Hvis vejret tillader det, så kig efter bjergarter med skinnende korn, der reflekterer sollyset. Disse skinnende mineraler er pladeformede krystaller af glimmermineraler som fortæller om klippernes høj-tryks historie. Når bjergarter bliver begravet dybt nede i jordens indre på grund af tektoniske kræfter, så reorganiseres de kemiske komponenter og mineral-strukturerne ændres for at opnå ligevægt med det højere tryk og de højere temperaturer gennem en proces kaldet metamorfose. Når oceanskorpen er kold synker den ned under de lettere kontinentale bjergarter, og der sker højtryks-metamorfose i subduktionszonen. Subduktionszonen fører bjergarter fra overfladen tusinder af kilometer ned i jordens kappe, men nogle gange kommer disse bjergarter atter op til overfladen, selv fra dybder på over 100km, hvor der dannes diamanter! Selvom de skinnende mineraler, som kan ses på dagens rute, ikke er diamanter, så synes metamorf-petrologer at de er endnu mere specielle. Det er fordi hvert metamorft mineral er et direkte vidnesbyrd om de dybder, temperaturer og det kemiske miljø hvori de blev dannet. Ved at måle kemien og studere strukturen af metamorfe mineraler, kan geologer rekonstruere de tektoniske forhold i fortiden. Derfor ved vi at det var en subduktionszone der dannede disse klippeformationer og at den dykkede mod syd for omkring 45 millioner år siden. Efterhånden som cykelrytterne kommer op over stigningerne på Col du Telegraphe and dernæst på Souvenir Henri Desgrange, bevæger de sig samtidigt dybere og dybere ned i den gamle subduktionszone som åd det lille ocean, der adskilte Europa fra mikrokontinentet Brianconnais.

Subduktionszoner i dag

Hvis klipperne i Alperne blev dannet i en subduktionszone for 45 millioner år siden, hvorfor interesserer vi os så for dem i dag? Som med alle geoscience-områder lærer vi om de processer der foregår i dag ved at studere gamle bjergarter. Subduktionszoner udgør over 55.000 km af jordens pladetektoniske grænser, for eksempel langs den vestlige rand af Syd Amerika, op langs ”Ildringen”, fra Aleuterne i Alaska til Japan og Sumatra. Subduktionszoner fører konstant materiale fra oceanskorpen tilbage til jordens indre, og udløser de største og mest destruktive jordskælv på planeten (størrelsesorden 8-9 – det er noget af en subduktionszone!) og er også karakteriseret af de mest eksplosive vulkanudbrud (som f.eks. det på Tonga for nylig). Ved at studere subduktionszoner i den geologiske historie kan vi få bedre kendskab til hvorfor der sker jordskælv, hvad der udløser vulkanudbrud og hvor ofte disse destruktive begivenheder forekommer. Selvom sådanne begivenheder er nogle af de mest ødelæggende natur-kræfter for mennesker, så udgør de bare små øjeblikke i geologisk tid. Alligevel viser de os at vores Jord er et levende, åndende system og dens puls strækker sig over æoner af tid. Og slutproduktet af disse rå tektoniske kræfter kan resultere i spetakulære cykelløb.

I work on microfossils from the Danish and Norwegian areas. I use them to date million years old rock samples and to interpret the depositional environment of the rock (limnic, shallow marine, deep marine…).

Karen Dybkjær

My goal is to figure out how subduction zones get started, and after they start, how they change through time. I combine structural geology in the field and mineral and isotope chemistry in the lab (metamorphic petrology and geochronology) to reconstruct plate tectonic histories from ancient subduction zones. I’ve studied rocks from Greece, Oman, and Quebec, and I'm adding to the list! Check the GeoTdF-team...

Alissa Kotowski