|
128 km |
Bakker |
Perm, den sidste del af Palæozoikum |
Efter fem dages tidsrejse gennem Paris-basinnet, begiver cykelrytterne sig nu ned i Voges-massivets dybereliggende stenarkiv. Dagens etape bringer feltet forbi stenformationer der blev aflejret i Perm, den sidste del af Palæozoikum, for mellem 299 og 252 millioner år siden. Af alle de tidsperioder der bliver besøgt af Tour de France, er Perm formentlig den mindst gæstfrie.
En isørken
Forestil dig at du cykler gennem superkontinentet Pangeas enorme indland. Tour de Pangea ville føre dig fra Antarktis til Sibirien, og det ville aldrig være nogen let tur. Klimaet i Perm var koldt og tørt. En vældig iskappe dækkede Antarktis, den sydlige del af Afrika, det meste af Sydamerika og også 
Sibirien. Tæt ved ækvator, der hvor Voges-massivet lå i Permtiden, var Pangeas indland knastørt, og du ville befinde dig i et køligere, men formentlig stadig ubehageligt varmt, super-Sahara. Næsten overalt i Europa og Nordamerika, finder man tykke lag af rød ørkensandsten, dannet i klitter eller sabkhaer. Men i Vogeserne, hvor vi befinder os i dag, var Perm rig på eksplosiv vulkansk aktivitet. Tørt, støvet, eksplosivt. Frygtelige forhold for en cyklist.
Man kan læse mere om vulkaner her https://www.geoviden.dk/wp-content/uploads/2020/11/Geoviden_4_2007.pdf
Dyreliv i Perm - sikkert i ørkenen
Forestil dig at du prøvede at stikke af fra feltet i denne etape, og at du efter din acceleration var...helt alene. Under normale omstændigheder ville det i sig selv være noget af en udfordring. Men i Perm ville du se dig over skulderen hvert minut. Kultidens frodige regnskove? Døde og begravede. Ingen steder at søge tilflugt, det bliver først muligt i morgendagens etape. Perms tørre lande var bevokset med bregner og nåletræer. Hvis det nu i stedet havde været i Kultiden, ville landdyrene for det meste have været amfibier: de havde brug for vand at lægge æg i, så ørkenen var et sikkert sted at opholde sig. Men i Permtiden havde evolutionen fundet ud af en måde at formere sig på landjorden: derfor vandt amnioterne frem. Amnioter, hvilket inkluderer dig og mig, er en gruppe organismer der 
udgøres af fugle, reptiler og pattedyr, dyr der har udviklet membraner omkring deres æg for at undgå udtørring. Derfor kunne amnioterne invadere den tørre landjord. Så pas du hellere på toprovdyret Dimetrodon, der var mere end fem meter langt, med et enormt rygsejl og sylespidse tænder. Livet i Permtiden var godt for insekterne. Efter Kultidens frodige skove var iltniveauet højt og insekter kunne vokse sig STORE. Er det en helikopter du kan høre? Niks. Det er Meganisopter, en primitiv stamfader til guldsmeden, med en kropslængde på 47 cm og et vingefang på 75 cm. Hvis den så sig gal på dig skulle der nok komme fart over feltet.
Fra asken og i ilden
Permtidens kuldeperioden endte i to globale hedebølger. Den første, der ikke var alt for destruktiv, fandt sted for omkring 260 millioner år siden, da oversvømmelsesbasalten Emeishan brød ud i 
Sydkina. Kilometertykke lag af basaltlava strømmede ud over et område på 0.3 millioner kvadratkilometer. Men det sidste søm i ligkisten var de sibiriske trapper for 252 millioner år siden. Udbruddene dækkede et område på 7 millioner kvadratkilometer og fordoblede atmosfærens indhold af CO2 og andre drivhusgasser, hvilket fik den globale gennemsnitstemperatur til at stige med op mod 5°C. Den sibiriske lava steg op gennem et tykt lag af stensalt, hvilket producerede gasarter der kan have ødelagt store dele af ozonlaget. Resultatet var at 95% af alle havlevende arter uddøde, inklusive trilobitterne, der ellers havde overlevet i oceanerne i næsten 300 millioner år. 70% af alt liv på landjorden uddøde. Selv mange af insekterne forsvandt, i den eneste massuddøen af insekter man indtil videre kender til. Det tog 30 millioner år for livet at komme sig. Du bør nok træde lidt hårdere i pedalerne, og blive færdig med denne etape i en fart!
I work on microfossils from the Danish and Norwegian areas. I use them to date million years old rock samples and to interpret the depositional environment of the rock (limnic, shallow marine, deep marine…).
Karen Dybkjær
I am a geologist and I study plate tectonics and the driving mechanisms in the Earth’s mantle, mountain building processes, and the geography of the geological past. I enjoy geological fieldworks all over the world, and translating the results to science and a broad public. Check our complete team.
Douwe van Hinsbergen